Mænd i parterapi: Den ofte oversete sorg og følelsesmæssige loyalitet

I parterapi møder jeg jævnligt mænd, der føler sig usynlige og opgivende i deres parforhold. Ikke fordi kærligheden nødvendigvis er forsvundet, men fordi de oplever at have kæmpet en stille kamp i årevis. En kamp for at gøre sig umage, tage hensyn og rumme, uden at det bliver set – og måske endnu værre: uden at det ændrer noget.

Et tema, som ofte dukker op, handler om en tredje person i parforholdet. Ikke i form af en affære, men som en ven eller nær relation til partneren, der – set med klientens øjne – fylder urimeligt meget. Det kan være en barndomsven, et voksent barn eller en kollega. Når denne relation bliver ved med at have en central plads, mens klienten oplever at miste sin egen, opstår der afstand, usikkerhed og i værste fald følelsesmæssig ensomhed.

Når loyalitet bliver envejskommunikation

Mange mænd i parterapi har ikke lært at tale i følelsernes sprog som kvinderne, men de har ofte et veludviklet loyalitetssprog. De viser deres kærlighed gennem praktiske handlinger, gennem at blive og forsøge igen og igen. De trækker sig sjældent spontant fra en relation – heller ikke selv om de ikke føler sig mødt.

I parterapi ser jeg mænd, der i årevis har rumsteret med uro omkring en tredjeperson, men som har forsøgt at løse det ved at bide det i sig og være den rummelige. De har givet plads, udskudt behov og lavet kompromiser med sig selv. Men den loyalitet har ikke altid været gensidig. Tværtimod bliver det nogle gange modsvaret med krav om endnu mere plads til den tredje.

Over tid forvandler det sig til sorg. Sorg over at dele, over ikke at blive valgt til følelsesmæssigt – og over ikke at kunne tale om det uden at få rollen som jaloux, nærtagende eller smålig.

Det usynlige mønster

Et særligt smertepunkt opstår, når manden føler, at han bliver trukket ind i et spil, han ikke har valgt at deltage i. Han oplever, at den tredje person konkurrerer med ham – ikke nødvendigvis bevidst, men i det små: gentagne sms’er, snaps, ferier planlagt i samme periode, deling af intime detaljer, følelsesmæssig fortrolighed, som han selv ikke længere får.

Hans partner afviser måske, at der er et problem, og fremhæver i stedet den lange relation og vigtigheden af at kunne dele med flere. Det gør det vanskeligt at tage det op – for hvem vil risikere at stå som den, der forbyder sin partner at have venner? Men følelsen, som rammer manden, er reelt et tillidsbrud, loyalitetsbrud. Ikke nødvendigvis på grund af den andens intentioner, men fordi noget har forandret sig i deres følelsesmæssige rum – og det gør ondt.

Mænd i parterapi har følelser – de viser dem bare anderledes

Her er det vigtigt at fremhæve noget, som ofte glemmes i parterapi: at mænd i høj grad oplever følelsesmæssig smerte, men ikke nødvendigvis sætter ord på den. De viser den i stedet gennem tilbagetrækning, praktisk distance eller fysisk fravær.

Forskning bakker denne iagttagelse op. En undersøgelse fra American Journal of Men's Health viser, at mænd ofte internaliserer konflikter i parforhold og sjældnere søger hjælp. De prøver at løse problemer gennem handling og loyalitet – ikke nødvendigvis gennem samtale – hvilket kan få dem til at fremstå lukkede, selvom de i virkeligheden er følelsesmæssigt investerede.

Et dansk studie fra Center for Familieudvikling peger desuden på, at mænd, der føler sig set og mødt i deres egen måde at elske på, er langt mere tilbøjelige til at engagere sig følelsesmæssigt og kommunikativt i parforholdet. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi begynder at tale om forskellige kærlighedssprog – ikke kun det følelsesmæssige, men også det praktiske og loyale.

Mænd i parterapi: Når mandens stemme får plads

I parterapi arbejder vi netop med at give sprog til det, som er svært at sige højt derhjemme. Det kan være en lettelse for manden endelig at få hjælp til at sætte ord på sin loyalitet, sin sorg, sine kvaliteter og sin længsel efter nærhed. Ikke som kritik, men som en bevægelse hen mod hinanden.

En vigtig del af terapien, mænd i parterapi, handler om grænsesætning. Her kan manden begynde med små, men tydelige skridt. For eksempel:

“Når I skriver sammen så meget, føler jeg mig udenfor. Jeg har brug for, at du prioriterer os mere.”
“Jeg bliver ked af det, når han blander sig i vores aftaler. Det føles, som om vores rum bliver invaderet.”
“Jeg vil gerne kunne dele med dig, men jeg har brug for, at du lytter uden at afvise mine følelser.”

Det kræver mod at sige den slags, især hvis man er vant til at være den tavse loyale. Men det er netop dér, relationen kan begynde at hele.

Det handler ikke om jalousi – men om følelsesmæssig plads

Det er let at misforstå denne type konflikter som jalousi. Men i virkeligheden handler det ofte om følelsesmæssig plads. Om at mærke, at man er betydningsfuld. At den, man deler livet med, vælger én til – ikke bare praktisk, men også i det nære.

Når en tredje person får en central plads, uden at det tales åbent om, skabes der et tomrum, hvor fortrolighed og tillid plejer at bo. Parterapi kan hjælpe med at åbne det rum igen, så begge parter får mulighed for at lytte, forstå og finde tilbage til hinanden.

En hyldest til mændenes udholdenhed

Det er værd at stoppe op og anerkende de mange mænd, som bliver – og bliver ved – uden nødvendigvis at kræve noget. Deres følelsesmæssige udtryk er måske mere stille, men de er der. Når vi som samfund og som terapeuter begynder at værdsætte mænds kærlighedssprog på lige fod med det følelsesmæssige sprog, får vi stærkere og mere trygge parforhold.

Mænd i parterapi har ofte båret på denne slags smerte i stilhed – men netop i terapien kan det blive sagt højt og helet. Det handler ikke kun om at løse konflikter – det handler også om at genskabe forbindelsen. Og her spiller det en afgørende rolle, at også mandens perspektiv får plads og anerkendelse.

Har du brug for hjælp til at sætte ord på det, du har båret på alt for længe?
 Parterapi kan være en vej til at forstå dig selv og din partner bedre – og til at tage dine behov alvorligt. Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.

Parterapi på Frederiksberg:

Jeg kan kontaktes på 22 14 16 75 eller på mail på kontakt@tidtilforandringer.dk

Inspiration:

American Psychological Association – Men and Mental Healt