Angst

Angstbehandling

Lær at håndtere din angst og oplev større frihed

Angst og frihed er uløseligt forbundne (Kierkegaard)

Indre uro og angst er følelser, som de fleste af os oplever fra tid til anden. Selvom de nogle gange kan være ubehagelige, så er de normale, og de er som regel helt ufarlige. Angsten er med til at hjælpe os med at løse svære situationer og sikre os mod fare. Det handler grundlæggende om overlevelse og beskyttelse.

Indre uro er en mildere følelse, som de fleste af os oplever, når vi står overfor nye og udfordrende situationer. Den skærper vores opmærksomhed og gør os klar til at præstere bedre. Stærkere angst derimod er en kraftigere oplevelse, der som regel giver flere og stærkere kropslige reaktioner. Når følelsen af angst bliver længerevarende eller konstant vender tilbage som stort ubehag, kan den have store negative konsekvenser. Angsten kan være så hæmmende, at du for enhver pris forsøger at undgå de situationer, hvor den opstår, og dermed begrænser din frihed som menneske.

Fysiske og psykiske symptomer på angst kan være:

  • Åndedrætsbesvær og svimmelhed
  • Hjertebanken og høj puls
  • Kolde hænder og fødder
  • Følelsen af at være i en boble
  • Lyst til at flygte
  • Spændinger i musklerne
  • Tankemylder og søvnbesvær
Angstbehandling
Angstbehandling

Angstbehandling på Frederiksberg:

Der findes flere forskellige typer af angst og fobier. Fx generaliseret angst, helbredsangst, panikangst, socialfobi med videre. Hvis du oplever gener på grund af din angst eller din fobi, så kan samtaleterapi hjælpe dig.

Samtaleterapi kan hjælpe dig til at forstå angsten bedre, og du får konkrete redskaber samt viden, som du kan bruge i hverdagen. Du vil formentlig allerede efter få gange mærke en bedring, og efterhånden lærer du at håndtere din angst anderledes.

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg kan kontaktes på 22 14 16 75 eller på mail på kontakt@tidtilforandringer.dk

BOOK TID - KLIK HER