Terapi kvinder Frederiksberg

Plads til dig selv i hverdagen?

Søger du terapi for kvinder? Det kan godt være rigtig svært at mærke sig selv, hvis man har travlt med at mærke andre mennesker frem for alt.

Som kvinde vil man typisk have tendens til at påtage sig omsorgsrollen. Mange kvinder føler, at de alene har ansvaret for at sikre balance og harmoni i familien og i de nære relationer. Hvis man samtidig skal passe et fuldtidsjob, kan det godt være svært at finde den tid og opbyde det overskud, der skal til for at sikre sin egen indre balance og harmoni. Og sørger man ikke for at drage omsorg for sig selv, kan det ende galt.

Der kan være mange årsager til at gå i terapi, som f.eks.:

> Du oplever ofte dig selv som kritisk og kontrollerende
> Du går med en følelse af utilstrækkelighed og tristhed i kroppen
> Har bekymringer, uro i kroppen, ængstelighed og angstsymptomer
> Har udfordringer i relationen til din mand, børn, familie eller dine veninder
> Du er bekymret for en af dine nære og kære
> Du har svært ved at få åbnet op for dybere samtaler med din partner
> Svært ved at træffe et af livets mange valg og beslutninger
> Du støder på de samme problematikker i parforholdet igen og igen

Terapi for kvinder kunne være noget for dig

Uanset årsagerne kommer det hurtigt til at påvirke hele dit liv. Hvis du ikke trives, kan du opleve, at det påvirker dig fysisk og psykisk med fx manglende energi og overskud, indre uro, hovedpine, dårlig søvn, spændinger, hjertebanken, kvalme, træthed, svimmelhed eller for lille/for stor appetit.

Din partner. Måske oplever du at din partner er ukærlig og får dig til at føle dig trist, tom, ensom eller fastlåst. Når børnene flytter hjemmefra, får du og din partner pludselig mere tid til hinanden. I skal måske til at lære at være sammen igen – og måske er du usikker på, om din partner stadig er den rette for dig. Det kan også være at du har været igennem et brud, som du har svært ved at komme dig over. Måske overvejer du parterapi, og har svært ved at få ham med.

Hverdagens travlhed. Børn, job, fritidsaktiviteter, hjemmet, din øvrige familie, din sociale omgangskreds – der er rigtig meget, der fylder i hverdagen. Det tager tid fra dig og fra de ting, du også har lyst til. Måske føler du dig utilstrækkelig og ked af det.

Jobbet. Hvis du er utilfreds på jobbet, kan det virke som en negativ spiral. Der kan være mange årsager som tanker om, hvorvidt du er i det rette job eller i den rette organisation. Måske synes du, at du ikke udvikler dig i jobbet.

Overgangsalderen. Du oplever at din krop ændrer sig. Måske oplever du humørsvingninger, hedeture, søvnløshed eller mærker uro i kroppen, ængstelighed og angst. Og måske ændrer intimitet, sexlivet og samhørigheden med din partner sig også.

Veninderne. Det tætte venindeliv ændrer sig måske gennem tiden. Det kan give en følelse af tab og sorg, hvis du oplever at I har forskellige værdier, og hvis jeres forskelligheder skaber uoverensstemmelser.

Terapi for kvinder - med samtaler lærer du at:

> Mærke efter og lytte til, hvad du gerne vil, og hvad der sker i dig
> Bedre selvfølelse, mod og styrke til at gå nye veje
> Give slip på bekymringerindre uro og angst
> Bedre balance mellem krop, sind og større livsglæde
> Sætte sunde grænser, også overfor din partner
> Sige JA og NEJ - med respekt for andres og din egen verden

 

Terapi kvinder Frederiksberg og glad kvinde som har det godt
Psykoterapi lokale på Frederiksberg hos Tid Til Forandringer

Problemer i parforholdet

Blandt de hyppigste årsager til stress, angst og depression hos kvinder er problemer i parforholdet, som kan give anledning til følelsen af ensomhed og af ikke at blive hørt.

Når man som kvinde ikke føler sig set eller hørt i et parforhold, kommer man nemt til at vende skytset mod sig selv. Det er ikke unormalt at føle skyldfølelse og følelsen af utilstrækkelighed i denne situation. Man stiller spørgsmålstegn ved sit eget værd og kommer hurtigt til at kritisere sig selv ganske uberettiget. Og dette retter ikke op på situationen – snarere tværtimod.

Hvis man ikke kan elske og værdsætte sig selv, er det meget svært at finde det overskud, som skal til for at være der for andre. Og så sidder man fast i en nedadgående spiral af selvbebrejdelse og selvhad, hvilket uvægerligt vil smitte af på familielivet og i de øvrige omgivelser.

Syge børn eller børn, der ikke trives

Ligeledes kan det gå meget hårdt ud over din familie, hvis et af dens medlemmer har det meget svært. Lider et af børnene af en svær sygdom, er det vigtigt, at familien får hjælp til at holde sammen, og at der er enighed mellem de to voksne omsorgspersoner – mor og far. Det samme gør sig gældende, hvis familien ikke skal knække sammen under byrden af et barn, der lever med mentale eller kognitive problemer, for eksempel autisme eller ADHD.

Som kvinde kan man hurtigt komme til at føle, at man står alene med disse problemer. Derfor er det vigtigt, at man får hjælp til at finde de ressourcer, som skal til for at klare hverdagen. Og dette kan lade sig gøre gennem terapi.

Terapi for kvinder – når du gerne vil tages alvorligt

Måske har du ikke lyst til at blotlægge dine problemer over for en vildt fremmed. Det kan godt virke særdeles grænseoverskridende at skulle indrømme, at familieidyllen har nogle ridser i lakken – og at det samme gør sig gældende for dit følelsesliv.

De fleste mennesker er mest af alt interesserede i at bevare den pæne facade over for omverdenen. Men hvis alting er ved at falde fra hinanden inde bag denne overflade, er det bedre at få hjælp, før det er for sent.

Samtaler og terapi specielt for kvinder

I terapi for kvinder taler vi om de mange forskellige udfordringer du kan have - og om dine ønsker og behov. Det kan være at forholdet til din partner giver frustrationer, at hverdagens travlhed giver en følelse af utilstrækkelighed, at du ikke trives på jobbet, at overgangsalderen er svær, at du oplever mange bekymringer eller at forholdet til veninderne ændres. Det kan også være, at du har svært ved at slippe gamle, kedelige vaner - listen over problematikker er lang.

Vores samtaler skal hjælpe dig til at få det bedre og trives i hverdagen. Terapi hos en mandlig psykoterapeut kan hjælpe dig godt videre i livet, når det føles svært, uoverskueligt, meningsløst, ensomt og meget andet.

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg har klinik på Frederiksberg, hvilket giver dig mulighed for sessioner hos en psykoterapeut centralt i København. Kontakt mig på telefon 22 14 16 75 eller på mail på kontakt@tidtilforandringer.dk

OM PSYKOTERAPI - KLIK HER

BOOK TID - KLIK HER

 

 

Kontakt - Tid Til Forandringer Frederiksberg:

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Emne (skal udfyldes)

    Din besked